Myndigheder og nonprofitorganisationer
·
22. januar 2026

Beskyttelse af din Facebook-konto for myndighedsorganisationer, politiske organisationer og nonprofitorganisationer


Aktuelle anbefalinger til at sikre din konto, administrere administratorrettigheder og drage fordel af nye sikkerhedsfunktioner.

Meta tilbyder en række værktøjer og funktioner, der hjælper med at beskytte dig på Facebook og Instagram. Her er de seneste tips til at sikre, at din konto forbliver sikret og opdateret.



1. Tag Sikkerhedskontrollen

Værktøjet Sikkerhedskontrol hjælper dig med følgende:

  • Log af ubrugte browsere og enheder.
  • Modtag underretninger, hvis nogen forsøger at logge på fra en ukendt enhed.
  • Gennemgå og styrk din adgangskodesikkerhed.

Du bør også sikre dig, at den e-mail, der er knyttet til din Facebook-konto, er opdateret og tilgængelig. Dette er afgørende i forbindelse med kontogendannelse og sikkerhedsnotifikationer.



2. Anbefalede fremgangsmåder for adgangskoder

  • Opret stærke, unikke adgangskoder: Brug en adgangskode, der er svær at gætte og unik for Facebook. Undgå at bruge dit navn, almindelige ord eller let tilgængelige personoplysninger. Læs mere om stærke adgangskoder.
  • Aktivér totrinsgodkendelse: Totrinsgodkendelse giver et ekstra lag af sikkerhed. Når funktionen er aktiveret, skal du indtaste en særlig loginkode eller bekræfte dit loginforsøg, når nogen forsøger at få adgang til din konto fra en ukendt enhed. Du kan vælge at modtage din kode via sms eller en app til tredjepartsgodkendelse.


3. Gennemgå administratorrettigheder

Hvis du administrerer en Facebook-side med flere administratorer:

Ved at tage disse forholdsregler kan vi skabe et mere sikkert Facebook. Hvis du har brug for hjælp, kan du kontakte Meta-supporteksperterne.



4. Kontrollér din synlighed

Hvis du ikke ønsker, at en bestemt person skal kunne se din profil, tilføje dig som ven eller sende dig en besked, kan du blokere vedkommende.

Når du opdaterer din status, deler billeder eller slår indhold op på Facebook, kan du vælge, hvem der kan se det, du deler, ved hjælp af værktøjet "Målgruppevælger". Du kan vælge at dele med alle, kun dine venner eller en brugerdefineret målgruppe.



5. Forebyg phishingangreb

Phishing er, når nogen forsøger at komme ind på din Facebook- eller Instagram-konto ved at sende mistænkelige beskeder eller links, hvor der bedes om personoplysninger.

  • Officielle Facebook-e-mails sendes altid fra: @fb.com, @facebook.com eller @facebookmail.com
  • Officielle Instagram-e-mails sendes altid fra: @support.facebook.com, @support.instagram.com, @mail.instagram.com

Vi anbefaler på det kraftigste, at du krydstjekker alle support-e-mails eller -beskeder, du modtager om dine Facebook- og Instagram-konti, i dine kontoindstillinger, før du handler på baggrund af dem. For Facebook kan du gennemgå alle de seneste e-mails, vi har sendt dig, på en liste i dine sikkerheds- og loginindstillinger. For Instagram kan du se officielle e-mails, der er sendt inden for de seneste 14 dage, under Indstillinger. Skriv aldrig dine loginoplysninger andre steder end ved indlogning på din konto.