Definering af de målinger, der er vigtige
Vær klar over, hvilke målinger der vil hjælpe med at gøre din kampagne til en succes, og hvilke der ikke vil, og hold trit med evolutionen af digitale målinger.
INDHOLD
Juni-udgaven af Journal of Advertising Research indeholdt en kronik af Vicepræsidenten for Facebooks marketinganalyse, Brad Smallwood. Vi har samlet en oversigt over de emner, der blev dækket, og har fremhævet hvad "definering af de rette målinger" betyder for markedsførere.
I dag kan markedsførere ikke længere blot evaluere sin virksomhed med et par rapporter, tv-bedømmelser og salgstal. Mængden af data i disse dage kan virke uoverskuelige at navigere, og markedsførere kan let blive lokket til at evaluere målinger, der allerede er til rådighed - såsom fans, synes godt om, kommentarer, delinger og klik - i stedet for eller på bekostning af de målinger, der driver bundlinjen.
Facebooks team for marketinganalyse har set et skift i branchen og har navigeret rundt i denne evolution for at prioritere målinger i realtid, som man kan handle på, og som kan påvirke virksomhedens målsætninger.
Brad Smallwood, vicepræsident for Facebooks marketinganalyse, fremviser vores tiltag inden for digitale målinger i Journal of Advertising Research. I denne udgave beskriver han, hvordan vi har udviklet målinger, der definerer succes for en kampagne på Facebook, har udspecificeret dem i siloer med data og har skiftet vores opfattelse af analyse fra at være en sekundær funktion til at være et primært fokus.
Redefinering af digitale målinger
I digitale og sociale mediers spæde start havde markedsførere en lille forståelse for, hvordan digitale platforme, såsom Facebook, kunne drive deres virksomhed. Målene var kortsigtede, og markedsførere hastede afsted for at få fans, synes godt om-tilkendegivelser, delinger, opslag og klik. Da markedsførere senere blev interesseret i at udvikle langsigtede digitale strategier baseret på "fandom", nåede målingerne for vækst et plateau.
Via analyse indstå Facebooks team for marketinganalyse, at fans hverken bidrog til eller tog noget væk fra en annoncørs profit. Fokusset på fansene distraherede markedsførerne fra at fastslå de elementer, der linker forholdet mellem folks aktivitet på Facebook og de handlinger, som annoncører gerne vil have folk til at foretage, på baggrund af deres kampagner, for at møde deres virksomheds målsætninger.
Teamet brugte data til at skabe konsensus med tværfunktionelle partnere inden for Facebook og hjælpe med at igangsætte et skift inden for markedsføreres tilgang til annoncering på vores platform. Dette skift var også en katalysator internt og hjalp med at skabe fremdrift for Facebooks team for marketinganalyse i deres tilgang til måling af kampagneeffektivitet og i deres definition af succes for en annoncør på platformen.
Via dette og via yderligere forskning var vi i sidste ende i stand til at overtale markedsførere om, at der ikke er nogen værdi i at bruge fans som en marketingmålsætning for succes. Derefter illustrerede vi, hvordan interaktioner (synes godt om, kommentarer og delinger) kan anvendes til at forstå adfærd.
“
Vi var derefter i stand til at skabe et bredere billede af hele forbrugerens rejse og forstå effekten af annoncørers Facebook-aktiviteter ved kritiske beslutningspunkter... Disse bestræbelser skiftede langsomt samtalen inden for branchen over mod målinger, der driver egentlig værdi for virksomheden, med fokus på at nå den rette målgruppe med meningsfuld frekvens og relevant indhold, hvilket fører til køb eller andre ønskede virksomhedsresultater (såsom at downloade en app, tilmelde sig en tjeneste osv.).
Brad Smallwood
"Resisting the Siren Call of Digital Metrics," Journal of Advertising Research, juni 2016
Stigning i emnedata
Tænk over dine egne Nyheder på Facebook og alsidigheden af det indhold, du opdager, deler og forbruger hver dag. Mængden og variationen inden for interaktionerne i Nyheder om ethvert givent emne er ikke lig noget andet, der er blevet indfanget af en undersøgelse eller en fokusgruppe. Disse interaktioner har fået markedsførere til at undre sig over, hvilket unikt indblik man kan få ved at forstå, hvordan de 1,65 milliarder personer på Facebook er forbundet globalt og interagerer med deres venner, familie og brands.
Før Facebook kunne fortælle markedsførere, hvordan de bedst kunne anvende emnedata, havde vi brug for selv at forstå dens værdi og begrænsninger. Denne gang blev marketinganalyse og andre interne analyseteams inden for Facebook prioriteret i samtaler om strategisk planlægning med udgangspunkt i vores data. Det, vi så, var, at ikke alle opslag var på samme niveau og at det var mere vigtigt for markedsførere at definere normer og analysere adfærd, hvis de effektivt brugte emnedata. Vi så desuden, at selvom emnedata kunne give inspiration til marketingsbudskab for annonceindholdsstrategier og til produktudviklingsstrategier, kunne det vildlede markedsførere, hvis det anvendes til at fastslå kampagneeffektivitet.
Det var essentielt, at resultaterne af vores analyse blev kommunikeret videre til vores tværfunktionelle partnere for at sikre, at ustrukturerede emnedata ikke endte med at være "glitrende" målinger — som fans. Det, vi lærte, har ikke blot en indflydelse på vores tilgang til målinger, men påvirker også den måde vores produktteams skaber vores interne værktøj på, og den måde vores teams med kontakt til kunderne rådgiver på.
Kortlægning af data til virksomhedsmålsætninger inden for organisationer
Efterhånden som data bliver en drivende faktor bag forståelsen for folks adfærd online og offline og leverer information til virksomhedernes beslutningstagen, er det essentielt, at der er en samlet tilgang til de målinger, der bidrager til en virksomheds bundlinje. Tværfunktionel uddannelse og gennemsigtighed for de målinger, der giver værdi og succes for en organisation bør deles bredt. Der er behov for et skift i opfattelsen af, at data og analyse blot er sekundære funktioner. Ledere og analytikere er nødt til at kommunikere tilgængeligheden og pålideligheden af den aktuelle data.
Ved at udspecificere dataene i siloer kan markedsførere sikre sig, at KPIs (Key Performance Indicators) filtreres ud til alle medarbejdere. I stedet for at ophøje målinger, der er tilknyttet branchejargonen, såsom klik og pris, bliver de målinger, der er vigtige for en regnskabschef — dem, der har en indflydelse på virksomhedens bundlinje — vigtige for alle i organisationen. Denne klarhed bliver stadig mere vigtig, efterhånden som medielandskabet fortsætter med at ændre sig, og markedspladsen udvikler sig; data vil ikke forblive statiske. Det er sundt for en organisation, og for branchen som helhed, hvis man accepterer dataenes dynamiske egenskaber og regelmæssigt tjekker og udfordrer den etablerede viden for at forbedre målingsmodeller med nye data.
“
Som markedsførere er vi ansvarlige for at sikre os, at måling ikke er målet i sig selv, men at vi hjælper organisationer med at måle de samme elementer og opnå succes.
Brad Smallwood
"Resisting the Siren Call of Popular Digital Metrics," Journal of Advertising Research, juni 2016.
Hvad det betyder for markedsførere
Vi opfordrer markedsførere og annoncebranchen til at kigge indad og udforske forholdet mellem data og værdien af målinger.

Vær påpasselig med "glitrende" målinger
Det er svært at ændre sin adfærd — markedsførere vil stadig gerne vide, hvor mange klik en video har genereret, eller forstå, hvis der er en sammenhæng mellem klik og salg. (Psst, det er der ikke). Værdibaserede målinger er ikke lette at måle, men Facebook tror på, at det giver markedsførere de rette værktøjer til at drive organisk vækst og autoriteten til at føre organisationer i den rigtige retning.

Først fokus på værdi
Værdi kan defineres forskelligt afhængigt af markedsføreren og brandet. Vi er fast besluttede på at hjælpe markedsførere med at udforske de ægte målinger for værdi, der har betydning for dem, i stedet for proxymålinger, og bevæge sig fra en CPM-økonomi til en værdiøkonomi.
Vi har set markedsførere få en bedre forståelse for sine kampagner, når de tilpasser sig målinger, der kan spores tilbage til virksomhedens resultater — såsom kendskab til brand, online og offline konverteringer og appinstallationer.

Styrk analytikerens rolle
Målinger har stor betydning. Analyseteams er klar til at hjælpe deres organisationer med at definere de rette teams, hvis de er i stand til at bidrage til samtaler om strategisk planlægning. Ved at stille de rette spørgsmål kan disse teams hjælpe en organisation med at fastslå og tilpasse sig de målinger, der driver virksomhedsresultater i stedet for at blive distraheret af flygtige målinger.
Hvis du har et analyseteam som partner, vil det være en hjælp i at nedbryde de siloer, der traditionelt set har været mellem analyse og virksomhedsorganisationer, og opfordre til den slags tværfunktionel vidensdeling, der vil have en positiv indflydelse på organisationens bundlinje.
Kilde:"Resisting the Siren Call of Popular Digital Metrics," Journal of Advertising Research (JAR), juni 2016 (vol. 56, udgave 2).