Anbefalede fremgangsmåder
29. juli 2022
Styrk dit annonceindhold under ændringer i digital annoncering
Nylige brancheforandringer inden for digital annoncering har haft direkte indflydelse på virksomheders evne til at bruge annonceringsbudgetter effektivt i en tid, som allerede er udfordrende. Ændringer såsom nye bestemmelser angående privatindstillinger, tilladelseskrav i apps og udfasning af cookies betyder, at der er færre data tilgængelig til at sætte skub i tilpasset annoncering online.

Tilpasset annoncering hjælper folk med at opdage nye produkter og brands og giver virksomheder i alle størrelser – ikke kun dem med de største budgetter – mulighed for at nå ud til personer, der sandsynligvis er interesserede i det, de tilbyder.
Disse ændringer betyder, at det kan blive vanskeligere og dyrere for virksomheder at finde kunder. Én måde, hvorpå du kan afbøde effekten af disse ændringer på dine kampagners effektivitet, er gennem annonceindhold: Budskabet, de visuelle elementer og formatet, der gør dit brand levende.
Kreative elementer kan fange folks opmærksomhed, skabe menneskelige forbindelser og som resultat hjælpe med at øge kampagnernes effektivitet. Når du kører annoncekampagner, er det vigtigt at teste elementer såsom tekst og billeder for at lære, hvad din målgruppe reagerer bedst på. Vi har observeret mere end 14.700 annoncekampagner, der testede to forskellige annonceaktiver. Testene viste, at det annonceindhold til kampagner, der klarede sig bedst – det vil sige det indhold, som inspirerede folk til at foretage en handling oftere – gennemsnitligt oplevede:
- 19 % lavere pris pr. klik på link.
- 21 % lavere pris pr. websitekonvertering.
- 27 % lavere pris pr. appinstallation.1
Det er vigtigt at huske, at selv små forskelle i de kreative elementer, du inkluderer i dine annoncer, kan have en effekt på kampagnernes effektivitet.
Vi anerkender, at det kan være udfordrende, dyrt og tidskrævende at udvikle og administrere sit annonceindhold. Det er vigtigt at have de anbefalede fremgangsmåder for øje, når du udvikler annonceindhold og kampagner.
Her er nogle tips og værktøjer, du kan bruge til at anvende dem bedre:
1 Få kontakt til din målgruppe gennem video.
Når du føjer video til dine kampagner, kan det øge effektiviteten, uanset om dit mål er at opfordre til en handling såsom salg, øge rækkevidden, få flere følgere eller sænke dine omkostninger pr. handling (CPA). Folk bruger 50 % af deres tid på Facebook på at se videoer, og Reels er også i vækst på denne platform.2 Vi har erfaret, at kampagner, der har føjet video til statiske billeder, beviseligt klarer sig bedre end kampagner med statiske billeder eller udelukkende billeder. En analyse foretaget af Meta har vist, at i syv ud af ti undersøgelser af stigning – dvs. undersøgelser, der ser på annoncers påvirkning af handlinger – fører kampagner med videoer til flere konverteringer, herunder flere appinstallationer, onlinekøb og leads.
Tip: Det er ikke alt dit annonceindhold, der behøver være nyt. Spar produktionstid og -omkostninger ved at genanvende dine eksisterende aktiver og tidligere annonceindhold, der har givet de bedste resultater.
Når du opretter annoncer fra din virksomhedsside på Facebook eller din professionelle konto på Instagram, kan du trykke på knappen "Boost opslag" i alle dine opslag for at bruge eksisterende opslag med video til at oprette en annonce. Du kan også forkorte eksisterende videoer for at fokusere på forskellige afsnit eller oprette videoer fra eksisterende billeder med videokreationssættet via knappen "Opret video" i Annonceadministrator.
I Meta Business Suite kan du trykke på "Tilføj video", når du planlægger et opslag, for at forvandle et enkelt billede til en interessant video. Vi tilføjer native tredjepartsværktøjer, så du hurtigt kan anvende videoskabeloner, der er klar til brug. Husk at aktivere Instagram-adgang i Meta Business Suite-mobilappen for effektivt at administrere både Instagram- og Facebook-konti fra ét sted.

2 Bliv opdaget med underholdende storytelling gennem Reels.
Ved udgangen af året kunne vi se, at Reels er den største bidragsyder til at vækste interaktionerne på Instagram, og at folk bruger mere end 20 % af deres tid på at se reels på Instagram.3 I modsætning til almindelig video er video i kort form til Reels formateret vertikalt til mobiltelefoner, de kombinerer video og musik og er fordybende og fremfor alt underholdende. Vi har analyseret over en million reelsannoncer og fandt ud af, at annoncer, der bevidst var rettet mod Reels, havde en lavere CPA – og at det vertikale format gjorde endnu stærkere med en yderligere 48 % lavere Reels-CPA i gennemsnit.
Tip: Prøv at lave informative, underholdende reels. Effektfulde reels giver nyttige oplysninger på en engagerende måde og inspirerer din målgruppe til at lære dit brand bedre at kende. Over 45 % af Instagrams konti interagerer med en reel mindst en gang om ugen.4
Tænk over disse spørgsmål for at få hjælp til at brainstorme emner:
- Hvilke spørgsmål stiller dine kunder dig ofte? Lav en reel, der besvarer dine tre oftest stillede spørgsmål.
- Skal du lancere du et nyt produkt eller en ny tjeneste? Lav en reel, der viser tre måder, som kunderne kan bruge det produkt eller den tjeneste på.
Ved du ikke, hvordan du laver en reel? Se hvordan med disse fem trin.
3 Fang folks opmærksomhed på mobil.
Få kontakt til din målgruppe på mobil. At oprette annoncer til en mobilrettet målgruppe, uanset om du bruger nyt eller eksisterende annonceindhold, kan føre til mere interaktion.
- Brug et klart budskab. Skræddersy en enkelt besked, der er tilpasset din annonceringsmålsætning, for at sikre, at den rammer din målgruppe. For at få flere leads og beskeder på effektiv vis kan du eksperimentere med kortere videoannoncer og hurtig levering af beskeder. Vi har fundet ud af, at kortere videoer korrelerede betydeligt med lavere CPA'er. Hvis du ikke er sikker på, hvad din målgruppe reagerer bedst på, kan du oprette flere versioner af et opslag for at se, hvad der klarer sig bedst, med A/B-opslagstests i Meta Business Suite.
- Skræddersy annonceindhold til din målgruppe. Hvis du bruger et enkelt billede eller video i en kampagne, kan du vise tilpassede variationer til hver person baseret på, hvad de med størst sandsynlighed vil reagere på, med standardforbedringer i Meta Advantage+-annonceindhold. Dette værktøj samler et sæt optimeringer af annonceindhold i et praktisk enkelt udgangspunkt. Vi har erfaret, at brugen af denne funktion i gennemsnit kan resultere i 3 % lavere CPA for kampagner, der er optimeret for klik på link, visninger af landingsside samt offsitekonverteringer.5
- Parat til visuel påvirkning. Få folk til at interagere med dit indhold ved at drage dem og derefter skille dig ud. Lav dit indhold vertikalt, og tilføj betagende elementer, der viser din virksomheds farver og personlighed, for at fange din målgruppes opmærksomhed. Hvis du annoncerer på Instagram Stories, kan du bruge automatiske Stories-skabeloner til at tilpasse ethvert ikke-9:16-medie til vertikale fuldskærme.
- Fremhæv dit brand. Når du viser dit logo og et andet brandelement – f.eks. farve eller skrifttype – hjælper det dig med at skille dig ud fra andre og opbygge tillid og genkendelse hos dine kunder. I en analyse af 35 stigningsundersøgelser oplevede kampagner med mobilrettet annonceindhold dobbelt så stor stigning i kendskab til brand sammenlignet med dem, der kørte annonceindhold, som ikke var optimeret til mobil.
- Vær handlingsorienteret. Hvad vil du have, at din målgruppe skal gøre? Sørg for, at din annonce tydeligt hjælper din målgruppe med at tage det næste skridt. Det kan være så enkelt som at bruge den rigtige opfordring til handling.
4 Bliv opdaget med flere placeringer.
Lige fra feeds til Stories til Reels har Meta forskellige placeringer, som du kan promovere din virksomhed på med annoncer. Det er derfor, det er vigtigt at skræddersy dit annonceindhold, afhængig af hvor det skal vises. Hvis du vil have større kontrol over dine annonceoptimeringer, kan du med funktionen til tilpasning af aktiver til placering i Annonceadministrator tilpasse forskellige aktiver og anvende de anbefalede fremgangsmåder til placeringer på tværs af Facebook, Messenger eller Instagram. Ved at bruge dette værktøj til at sikre, at dine annoncer kører så mange steder som muligt, kan du få flere interaktioner med din målgruppe og forbedre dine kampagners effektivitet.

Husk at have de anbefalede fremgangsmåder for annonceindhold for øje, uanset om du arbejder professionelt med video eller eksperimenterer med din første reel. I takt med, at økosystemet for annoncer fortsætter med at udvikle sig, vil vi dele mere viden og flere anbefalede fremgangsmåder for at forbedre dine kampagners effektivitet og fortsætte med at investere i metoder, som gør det lettere for dig at opbygge annonceaktiver.
Relaterede artikler
Tips ·
Sådan får virksomheder merværdi gennem AI
Vores investeringer i AI hjælper virksomheder med at tilpasse sig i et annonceringslandskab under forandring, og de oplever større effektivitet, bedre måling og forbedret rapportering.
Tips ·
Din startpakke til at skabe vækst i din virksomhed med reels
Se, hvordan virksomheder kan bruge reels til at opnå deres målsætninger og skabe håndgribelige resultater.
Få de seneste virksomhedsnyheder i din indbakke.
Tilmeld dig vores månedlige nyhedsbrev for at få de seneste opdateringer, indblik, marketingtendenser og artikler fra Meta.





